30 44 11 73

RigtigHundemad har kigget lidt på historikken:


I millioner af år (og frem til introduktionen af tørfoderet) har hundens primære foder bestået af rå, uforarbejdet føde, primært råt kød.
I de første rigtig mange år fandt hunden selv byttet i naturen; i senere tid blev hundene knyttet til os mennesker, og endnu senere kunne hundeejerne finde de rå varer - det rå kød - i supermarkedets køledisk. Og det er faktisk ikke ret lang tid siden!




Med historikken in mente, er det for os et faktum, at hunden er skabt til at spise rå, utilberedt mad, ellers ville den ikke have overlevet evolutionen og ikke udviklet sig til den hund, vi kender i dag.

Hjørnestenen i RigtigHundemad er derfor vores BARF-produkter: Råt kød!
Altså mad, der er udviklet til og passer til hundens genetik og fysiologi, og ikke nødvendigvis udviklet til hundeejerens bekvemmelighed.

- og bare rolig, din hund bliver ikke et blodtørstigt rovdyr af at få råt kød, den bliver bare sund og glad!

RigtigHundemad har en lang række lækre kødprodukter, så der er nok at vælge imellem for at give din hund en naturlig, sund, nærende og varieret kost.

Vi har ved udvælgelsen af vores kød lagt stor vægt på kvaliteten,  for det er  af stor vigtighed for os, at der er dyrevelfærd hele vejen til madskålen. Vi benytter således kun kød godkendt til human ernæring og vi bestræber os på at dyrene har haft et værdigt liv. Det meste kommer fra Danmark, mens rensdyr er fra Nordsverige og hjort er fra de store skove i Bayern i Sydtyskland.

Vores produktionsenhed drives udelukkende af solenergi, hvilket i sig selv er en bedrift med tanke på, at arbejdstemperaturen er temmelig meget under frysepunktet.
Vi er i det hele taget meget stolte af vores BARF-produkter; vi gør vores bedste for at gøre det helt rigtige!

Vi glæder os til at se dig og din hund hos RigtigHundemad Egedal, hvor råd og vejledning er helt gratis.
 
RigtigHundemad Egedal | Helsevej 3B | 3660 Stenløse (Egedal) | Tlf.: 30441173 | gjp@rigtighundemad.dk